Dansk Karkirurgisk Selskabs Patientinformation

 

 

Operation på legemspulsåren (aorta)

 

Åreforkalkning skyldes aflejring af fedt og kalk i pulsårevæggen. Legemspulsåren er en stor pulsåre, der løber fra hjertet og ned bag bughulen, hvor den forsyner mavens organer med blod for derefter at dele sig i bækkenet til to bækkenpulsårer, der fører blodet videre til benene.

Åreforkalkning i legemspulsåren og bækkenpulsårerne kan føre til nedsat blodomløb i benene, hvilket kan give smerter ved gang og i sværere tilfælde endog i hvile. I de sværeste tilfælde kan der opstå sårdannelse og/eller koldbrand i benet. Uden behandling er der i disse tilfælde risiko for forværring, og det kan i værste fald ende med amputation.

 

Hvem skal have foretaget operation på legemspulsåren?

 

Patienter med dårlig blodforsyning til benet på grund af svær åreforkalkning eller udposninger (aneurismer) på pulsårerne.

 

Før operationen:

 

Du vil blive indlagt på afdelingen dagen før operationen. Der vil blive optaget journal, og de nødvendige blodprøver vil blive taget. Den læge, der skal forestå bedøvelsen (anæstesilægen), vil undersøge dig og informere om bedøvelsen. Den karkirurgiske læge vil informere yderligere om operationen og besvare eventuelle spørgsmål. Du vil få fjernet hårvækst fra operationsstedet, og du skal faste fra midnat. Det vil sige, at du hverken må ryge, drikke eller spise.

Du får en indsprøjtning med medicin, der skal forhindre dannelse af blodpropper.

 

Hvordan foregår operationen?

 

Operationen foregår i fuld bedøvelse og tager 2-3 timer.

Man laver et snit på tværs i maven over navlen eller fra over navlen til skambenet.

Ved operationen udføres en omkørsel eller by-pass fra legemspulsåren ned til begge lyskepulsårer med en kunstig blodåre (se tegning). I lyskerne lægges ofte dræn, som fjernes dagen efter operationen.

 

 

Efter operationen.

 

Efter operationen bliver man kørt til hospitalets intensiv - eller opvågningsafdeling, hvor man som regel bliver til næste morgen. Man vil før og under operationen have fået lagt drop til væsketilførsel og kateter i blæren til at opsamle urinen. Der vil være et skumgummikateter i næsen til ilttilskud, og hvis man har opereret i lyskerne, kan der være lagt plasticdræn.

Slangerne fjernes i takt med, at kroppen begynder at fungere normalt igen.

I de første dage bliver der givet en daglig indsprøjtning med blodfortyndende medicin.

 

Skitse over indgrebet:

 

 

Udbredte forkalkninger i pulsårerne.                Omkørsel uden om de forkalkede årer.

 

Hvordan har man det efter operationen?

 

Lige efter operationen er man træt og døsende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lade en respirator trække vejret for en. Man vågner da op med et blødt rør i halsen og vil i en kortere periode ikke være i stand til at tale. Når man selv er i stand til at trække vejret, fjernes røret.

Man kan have nogen kvalme, da der går nogle dage, før tarmene fungerer normalt igen.

Der kan være sårsmerter, som vil blive behandlet med smertestillende medicin via kateteret i ryggen.

 

Hvilke komplikationer kan der opstå?

 

Som ved alle operationer er der også en risiko for komplikationer ved indgrebet. Den samlede risiko for alvorlige komplikationer er ca. 10 %. Det er især hjerte- og lungekomplikationer.

I værste fald kan man dø. Det sker i 5 % af tilfældene, svarende til én ud af tyve, men er meget afhængig af personlige helbredsforhold.

Der kan opstå indre blødning, betændelse i såret, eller bristning af såret - og mere sjældent tarmslyng eller blodprop i et ben eller tarmene. Det kan kræve en ekstra operation.

Der kan på længere sigt komme brok i operationsarret, og hos mænd kan potensen nedsættes.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå komplikationer?

 

Så snart at du har accepteret tilbuddet om operation, bør du holde op med at ryge og nedsætte et eventuelt stort alkoholforbrug. Komplikationsrisikoen vil være væsentligt nedsat, hvis man har undladt tobaksrygning i en periode (helst seks uger) før operationen og også undlader tobaksrygning efter operationen.

Efter operationen er det vigtigt at komme hurtigt i gang igen - både med at bevæge sig og at spise.  Plejepersonalet vil allerede dagen efter operationen hjælpe dig op at gå, og du skal helst begynde at spise og drikke normalt.

Sørg for at hoste alt slim op og trække vejret godt igennem. Plejepersonalet vil også hjælpe dig med dette.

 

Hvad kan man forvente af operationen?

 

Ved operationen bliver blodtilførslen til benet forbedret, hvorfor smerterne svinder, sår heler og evt. koldbrand ikke breder sig.

Det er normalt at føle sig træt i perioden efter udskrivelsen, men trætheden aftager gradvist. Det går hurtigst, hvis man er så aktiv som muligt. 

 

Er der nogen genoptræning?

Der er ikke nogen speciel genoptræning, men det er vigtigt, at man bruger sit ben indenfor smertegrænsen og som minimum går en tur hver dag.

 

Hvornår skal man have fjernet stingene?

 

Sting eller clips fjernes hos din læge ca. 10 dage efter operationen.

 

Skal man til kontrol?

 

Efter operationen vil du blive tilbudt ambulant kontrol. Opstår der forinden ændringer, f.eks. at foden bliver kold og følelsesløs, eller opstår der tegn på betændelse i såret (ømhed, rødme, spændthed), skal du ikke vente til den planlagte kontrolundersøgelse, men i stedet straks kontakte din egen læge eller lægevagten.

 

Hvad kan jeg gøre for at nedsætte risikoen for yderligere åreforkalkning?

 

·        Hold op med at ryge.
Der findes mange hjælpemidler og kurser i rygeafvænning.

·        Spis mindre fedt og flere grøntsager. Nogle har også god gavn af at tale med en diætist.

·        Hvis kolesteroltallet er forhøjet, skal du have kolesterolsænkende medicin.

·        Motionér dagligt, og hvis du er overvægtig, skal du prøve at tabe dig nogle kg. Her kan en diætist ligeledes hjælpe.

·        Moderat alkoholindtagelse er gavnligt, og det gælder enhver form for alkohol. Drik ikke mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

·        Hvis du har sukkersyge, er det vigtigt, at den er velreguleret.

·        Hvis du har forhøjet blodtryk, er det vigtigt at det kontrolleres jævnligt, så du kan være sikker på, at det ligger bedst muligt.

 

Er du i tvivl, skal du tale med din læge.

 

 

Redigeret 29/10 2003