Dansk Karkirurgisk Selskabs Patientinformation

 

 

Behandling af åreforkalkning til benene uden operation.

 

 

Hvad er åreforkalkning?

 

Årsagen til åreforkalkning, er delvis ukendt, men mange forskellige faktorer har betydning for udviklingen af sygdommen. Åreforkalkningen sidder på indersiden af pulsårens væg som en aflejring af kolesterol.

Kolesterolet kommer fra blodet og er langsomt trængt ind i pulsårevæggen gennem mange år, fordi der er for meget kolesterol i blodet, og fordi karvæggens overflade er for sart.

 

Hvordan mærker man åreforkalkning til benene?

 

Åreforkalkning er en sygdom, der udvikler sig gradvist gennem år for på et tidspunkt at give symptomer. Hos de fleste er de første symptomer smerter i benene ved gang, "vindueskiggersyge" eller ”claudicatio intermittens”. Smerterne opstår, fordi de pulsårer, der skal forsyne benet med blod, er forsnævrede eller tilstoppede. Benets muskler mangler blod og ilt, og det gør ondt.

 

Skal man operere?

 

Hos nogle patienter med meget svære symptomer kan det være nødvendigt at foretage en operation, men i mange tilfælde kan man behandle symptomerne uden operation. Dette kaldes normalt for ”konservativ behandling”.

 

Hvad består behandlingen i?

 

En række nyere, lægevidenskabelige undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre at bremse udviklingen af åreforkalkning. Desuden ved man, at man kan træne sig til færre smerter ved systematisk gangtræning.

Ambulant vil man løbende kontrollere sygdommens udvikling. Der vil blive lagt vægt på vejledning om kost, motion, hjælp til rygeophør, sænkning af et forhøjet kolesterol med medicin, blodfortyndende behandling og kontrol af blodtryk og vægt.

Du vil ved hvert besøg få individuelle råd om, hvad der kan gøres for at bremse udviklingen af åreforkalkningen. Du vil samtidig få udførlig information om resultaterne af de forskellige målinger, der er foretaget.

På længere sigt er det planen, at din praktiserende læge skal overtage behandlingen.

 

Rygestop:

 

Langt de fleste patienter med åreforkalkning er eller har været rygere. Rygestop øger overlevelsen og nedsætter risikoen for, at man senere skal have benet amputeret.

Du vil blive tilbudt hjælp fra uddannede rygestopinstruktører, der blandt andet vil vejlede i brug af nikotinplaster og andre medicinske præparater.

Kost:

 

Man bør lægge sin kost om evt. via diætist. Formålet er at nedsætte blodets kolesterolindhold.

Det gælder om at undgå fedtholdige spiser, spise varieret og ikke for meget.

 

• Spis 6 stykker frugt om dagen.
• Spis fisk 2 gange om ugen.
• Brug lige så mange penge på grønt og brød som på kød og mælkeprodukter.

 

Motion:

 

Det kan virke besynderligt, at vi opfordrer til gangtræning, når det netop er gang, der gør ondt, men der er mange undersøgelser, der viser at det virker. I gennemsnit øges gangdistancen 100 - 150 % efter 3 – 6 måneder, det er en effekt, som ikke kan opnås med noget medikament eller noget andet råd.

Man skal gangtræne mindst ½ time hver dag, og gerne gå lidt ud over smertegrænsen.

 

Kolesterolsænkende behandling:

 

Kolesterolsænkende behandling er vigtig, fordi åreforkalkning ikke kun er en sygdom i benene, men også i hjertet. Der er meget stærke holdepunkter for, at denne behandling nedsætter risikoen for at dø af blodprop i hjertet.

Det anbefales, at kolesteroltallet ligger under 5 og at LDL-kolesterol ligger under 3.

 

Blodfortyndende behandling:

 

Denne behandling består i brug af ”hjertemagnyl” (Acetylsalicylsyre 75 – 150 mg dagligt). Nogle patienter med tendens til mavesår tåler ikke denne behandling, i så tilfælde findes et andet præparat.

En daglig hjertemagnyl nedsætter risikoen for en blodprop i hjertet med 25 %.

 

Andre sygdomme:

 

Lider man af forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det meget vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkning. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din praktiserende læge eller evt. af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme..

 

 

 

Redigeret 29/10 2003