Dansk karkirurgisk selskabs patientinformation

Operation for udposning på legemspulsåren (aortaaneurisme).

 

Legemspulsåren er en stor pulsåre, der løber fra hjertet og ned bag bughulen, hvor den forsyner mavens organer med blod for derefter at dele sig i bækkenet til to bækkenpulsårer, der fører blodet videre til benene.

Pulsårens væg kan nogle gange svækkes, så der dannes en udposning – et såkaldt aneurisme. Aneurismet kan briste med livstruende blødning til følge.

 

Hvorfor får man en udposning på legemspulsåren ?

 

Den præcise årsag kendes ikke, men forhøjet blodtryk, rygning og åreforkalkning øger risikoen. Det ses hyppigst hos ældre mænd, og risikoen er højere, hvis man har slægtninge med en tilsvarende udposning. 

 

Hvem bør opereres for udposning af legemspulsåren?

 

Patienter hvor udposningen er så stor, at der er risiko for, at den brister.

Patienter hvor udposningen giver symptomer med smerter i ryg eller mave.

Operationen foretages akut, hvis udposningen er bristet, da man ellers forbløder og dør.

 

Hvad sker ved indlæggelsen?

 

En læge vil optage journal.

Der vil blive taget blodprøver og et hjerte-elektrokardiogram.

En narkoselæge vil tage med dig om bedøvelsen.

En erfaren kirurg vil tale med dig om operationen.

En sygeplejerske vil hjælpe med at gøre dig klar til operationen ved at fjerne hårvækst fra operationsområdet og instruere dig i afvaskning med specialsæbe.

En fysioterapeut vil instruere dig i vejrtrækningsøvelser.

Du får en indsprøjtning med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper.

Du skal faste fra midnat. Det vil sige, at du hverken må ryge, drikke eller spise.

Der anlægges et lille kateter i ryggen til effektiv smertestillende behandling. Det er dog muligt at det først sker umiddelbart inden operationen.

 

Hvordan foregår operationen?

 

Operationen foregår i fuld bedøvelse og tager 2-3 timer.

Man laver et snit på tværs i maven over navlen eller fra over navlen til skambenet.

Ved operationen udskiftes det syge stykke af pulsåren med en kunstig åre. Den kunstige åre kan være et enkelt rør eller formet som et par bukser (se tegning).

Bukseprotesen anvendes, hvis der er forandringer i bækkenpulsårerne. Buksebenene sys da på pulsårerne nedenfor forandringerne - eventuelt helt nede i lyskerne.

 

Skitse over indgrebet:

 

 

 

 

        Udposning på legemspulsåren                   Det syge stykke erstattet af kunstig åre

 

 

 

Efter operationen.

 

Efter operationen bliver man kørt til hospitalets intensiv - eller opvågningsafdeling, hvor man som regel bliver til næste morgen. Man vil før og under operationen have fået lagt drop til væsketilførsel og kateter i blæren til at opsamle urinen. Der vil være et skumgummikateter i næsen til ilttilskud, og hvis man har opereret i lyskerne, kan der være lagt plasticdræn.

Slangerne fjernes i takt med, at kroppen begynder at fungere normalt igen.

I de første dage bliver der givet en daglig indsprøjtning med blodfortyndende medicin.

 

Hvordan har man det efter operationen?

 

Lige efter operationen er man træt og døsende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lade en respirator trække vejret for en. Man vågner da op med et blødt rør i halsen og vil i en kortere periode ikke være i stand til at tale. Når man selv er i stand til at trække vejret, fjernes røret.

Man kan have nogen kvalme, da der går nogle dage, før tarmene fungerer normalt igen.

Der kan være sårsmerter, som vil blive behandlet med smertestillende medicin via kateteret i ryggen.

 

 

Hvilke komplikationer kan der opstå?

 

Som ved alle operationer er der også en risiko for komplikationer ved indgrebet. Den samlede risiko for alvorlige komplikationer er ca. 10 %. Det er især hjerte- og lungekomplikationer.

I værste fald kan man dø. Det sker i 5 % af tilfældene, svarende til én ud af tyve, men er meget afhængig af personlige helbredsforhold.

Der kan opstå indre blødning, betændelse i såret, eller bristning af såret - og mere sjældent tarmslyng eller blodprop i et ben eller tarmene. Det kan kræve en ekstra operation.

Der kan på længere sigt komme brok i operationsarret, og hos mænd kan potensen nedsættes.

 

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå komplikationer?

 

Så snart at du har accepteret tilbuddet om operation, bør du holde op med at ryge og nedsætte et eventuelt stort alkoholforbrug.

Efter operationen er det vigtigt at komme hurtigt i gang igen - både med at bevæge sig og at spise.  Plejepersonalet vil allerede dagen efter operationen hjælpe dig op at gå, og du skal helst begynde at spise og drikke normalt.

Sørg for at hoste alt slim op og trække vejret godt igennem. Plejepersonalet vil også hjælpe dig med dette.

 

Udskrivelse.

 

Efter en ukompliceret operation bliver man normalt udskrevet efter ca. en uge. De sidste dage af indlæggelsen kan evt. tilbringes på et lokalt sygehus.

 

Efter udskrivelsen.

 

Trådene skal fjernes 10-12 dage efter operationen. Dette kan foregå hos din praktiserende læge.

Du vil blive indkaldt til kontrol i afdelingens ambulatorium.

Undlad fysisk tungt arbejde og tunge løft de første måneder for at undgå brok i arret.

Undlad at ryge. Rygning, udposning på legemspulsåren, og åreforkalkning er så tæt forbundne, at rygeophør efter denne operation klart har vist sig at medføre et længere liv og bedre helbred.

 

 

 

Redigeret 29/10 2003