Dansk Karkirurgisk Selskabs Patientinformation

 

 

Bypassoperation fra lyske til knæ og underben.

 

 

Åreforkalkning skyldes aflejring af fedt og kalk i pulsårevæggen.

Åreforkalkning i pulsårerne på låret og underbenet kan føre til nedsat blodomløb i benene. Det giver smerter ved gang og i sværere tilfælde endog i hvile. I de sværeste tilfælde kan der opstå sårdannelse og/eller koldbrand i benet. Uden behandling er der i disse tilfælde risiko for forværring, og det kan i værste fald ende med amputation.

Ved operationen ledes blodet uden om forkalkningerne til en åben pulsåre længere nede på benet for at genoprette blodforsyningen til benet. Operationen kaldes derfor en omkørsels- eller by-pass operation.

 

Hvem skal have foretaget operation på benets pulsårer?

Patienter med dårlig blodforsyning til benet på grund af svær åreforkalkning eller udposninger (aneurismer) på pulsårerne.

 

Før operationen:

 

Du vil blive indlagt på afdelingen dagen før operationen. Der vil blive optaget journal, og de nødvendige blodprøver vil blive taget. Den læge, der skal forestå bedøvelsen (anæstesilægen) vil undersøge dig og informere om bedøvelsen. Den karkirurgiske læge vil informere yderligere om operationen og besvare eventuelle spørgsmål. Du vil få fjernet hårvækst fra operationsstedet, og du skal faste fra midnat. Det vil sige, at du hverken må ryge, drikke eller spise.

Om morgenen gives en indsprøjtning med medicin, der skal forhindre blodpropsdannelse.

 

Hvordan foregår operationen?

 

Operationen foregår oftest ved lokalbedøvelse af underkroppen og benene, men kan også foregå i fuld bedøvelse. Ved lokalbedøvelse placeres et tyndt kateter i ryggen. Gennem dette gives smertestillende medicin under operationen. Der placeres et kateter i blæren. Begge katetre fjernes indenfor få dage efter operationen.

Ved operationen lægges et snit i lysken og ned til lår eller læg. Der laves bypass (omkørsel) fra pulsåren i lysken til pulsåren ved knæet eller læggen, hvor der anvendes enten en kunstig blodåre, eller en af dine egne overfladiske blodårer (vener). Denne åre kan undværes, da der er mange vener på benet. Hvis der lægges dræn i såret, fjernes dette dagen efter operationen.

 

Skitse over indgrebet:

 

 

      Pulsåren lukket af forkalkning.              Omkørsel uden om den forkalkede pulsåre.

Efter operationen:

 

Efter operationen overvåges du på opvågningsafdelingen i nogle timer, hvorefter du køres tilbage til sengeafdelingen.

Når du er tilbage på afdelingen, må du spise og drikke. Det er særdeles vigtigt for både sårheling og kredsløb at spise en sund og varieret, proteinrig kost.

Plejepersonalet vil hjælpe dig op at gå allerede samme dag eller første dag efter operationen. Det er meget vigtigt, at man er oppe så meget som muligt, så blodcirkulationen i hele kroppen holdes i gang.

Hvis der er lagt dræn i såret, fjernes dette dagen efter operationen.

Efter operationen er det normalt at have smerter i operationssåret. Styrken af smerter er meget individuel. For at du kan bevæge dig omkring, er smertestillende medicin et vigtigt led i behandlingen.

Indlæggelsen varer normalt 4-7 dage, afhængigt af årsagen til operationen og af hvor hurtigt du kommer til kræfter. I nogle tilfælde overflyttes du til dit lokale sygehus.

 

Hvilke komplikationer kan der være?

 

Som ved alle operationer er der også en risiko for komplikationer ved indgrebet. For 5 - 10 % lykkes operationen ikke, og for enkelte kan der være en forværring, hvilket kan føre til amputation.

Den samlede risiko for alvorlige komplikationer er ca. 10 %. Det er især hjerte- og lungekomplikationer.

I værste fald kan man dø. Det sker i 2 - 3 % af tilfældene.

Andre komplikationer er:

- Betændelse i operationssår.

- Sivning af lymfevæske fra operationssår.

- Problemer med heling af operationssår.

- Hævelse af benet.

- Let nedsat følesans på lårets inderside eller en brændende fornemmelse i huden.

- Blødning.

- Den udførte omkørsel kan lukke. I nogle tilfælde kan den renses op, mens det hos andre ikke kan lade sig gøre fx på grund af dårligere afløbsforhold for blodet end forventet.

Komplikationsrisikoen vil være væsentligt nedsat, hvis man har undladt tobaksrygning i en periode (helst seks uger) før operationen og også undlader tobaksrygning efter operationen.

 

Hvad kan man forvente af operationen?

 

Ved operationen bliver blodtilførslen til benet forbedret, hvorfor smerterne svinder, sår heler og evt. koldbrand ikke breder sig.

Det er normalt at føle sig træt i perioden efter udskrivelsen, men trætheden aftager gradvist. Det går hurtigst, hvis man er så aktiv som muligt. 

 

Er der nogen genoptræning?

Der er ikke nogen speciel genoptræning, men det er vigtigt, at man bruger sit ben og som minimum går en tur hver dag.

 

Hvornår skal man have fjernet stingene?

 

Sting eller clips fjernes hos din læge 10 - 20 dage efter operationen.

 

Skal man til kontrol?

 

Efter operationen vil du blive tilbudt ambulant kontrol, ledsaget af ultralydsscanning af den indsatte vene. Opstår der forinden ændringer, f.eks. at foden bliver kold og følelsesløs, eller opstår der tegn på betændelse i såret (ømhed, rødme, spændthed), skal du ikke vente til den planlagte kontrolundersøgelse, men i stedet straks kontakte din egen læge eller lægevagten.

 

Hvad kan jeg gøre for at nedsætte risikoen for yderligere åreforkalkning?

 

·        Hold op med at ryge.
Der findes mange hjælpemidler og kurser i rygeafvænning.

·        Spis mindre fedt og flere grøntsager. Nogle har også god gavn af at tale med en diætist.

·        Hvis kolesteroltallet er forhøjet, skal du have kolesterolsænkende medicin.

·        Motionér dagligt, og hvis du er overvægtig, skal du prøve at tabe dig nogle kg. Her kan en diætist ligeledes hjælpe.

·        Moderat alkoholindtagelse er gavnligt, og det gælder enhver form for alkohol. Drik ikke mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

·        Hvis du har sukkersyge, er det vigtigt, at den er velreguleret.

·        Hvis du har forhøjet blodtryk, er det vigtigt at det kontrolleres jævnligt, så du kan være sikker på, at det ligger bedst muligt.

 

Er du i tvivl, skal du tale med din læge.

 

 

 

Redigeret 29/10 2003