Rejsebrev fra Charring Cross 4-6/4 2004.

 

Jeg har for første gang, men nok ikke sidste, deltaget i Charring Cross mødet i London omkring vaskulære og endovaskulære udfordringer. Foredragsholderne kom vidt omkring og berørte mange spændende emner. Jeg vil kort beskrive nogle af dem. Et spændende emne er den medicinske behandling af forskellige arteriosklerotiske manifestationer, f eks. trombolysebehandling af ekstremitetstromber eller trombolyse kombineret med percutan mekanisk trombektomi. En anden mere fremtidsorienteret behandlingsmulighed er at fremstille nye kar f eks. udfra stamceller. En tredje mulighed er genterapi, hvor konklusionen dog er at for nuværende er der kun chance for succes ved venegrafter og ved sårheling. Abdominale aortaaneurismer og behandlingen af disse var også et stort emne. EUROSTAR blev gennemgået. Der blev ligeledes gennemgået forskellige laparoskopiske teknikker både total laparoskopisk operation og laparoskopisk assisteret operation-------Den endovaskulære behandling af AAA blev Præsenteret. Omkring perifer UE arteriosklerose var der flere foredrag, hvoraf det mest spændende var fra Holland, og omhandlede PTA og stentbehandling også af cruskar.

 

Det var alt i alt et godt tilrettelagt kursus, som gennemgik mange relevante karkirurgiske problemstillinger.

 

Venlig hilsen

1.reservelæge

Yvonne Sørensen