Referat

Dansk Karkirurgisk Selskabs bestyrelsesmøde

30.aug-2001  Karkirurgisk afd. RK Rigshospitalet

 

Tilstede:            Torben V. Schroeder (TVS) , Ole Røder (OR) , Helge Fasting (HF) , Jes Lindholt (JL), Allan Kornmaaler Hansen (AKH), Ole Liisberg (OL), Henrik Sillesen (HS), Jes Sandermann (JS)

 

Referent: OL , TVS

 

Dagsorden:

 

1. Godkendelse af dagsorden

2. Referat fra sidste  bestyrelsesmøde 16. Maj 01

3. Common trunk  ( møde i SS 21/8-01 ) - HS & JS er inviteret til at
    deltage
4. Arbejdet med målbeskrivelser , logbøger - HS & JS er inviteret til at
    deltage
5. status for igangværende  aktiviteter
     a. konsensusgruppe vedr. UE  iskæmi
     b. bidrag til UFL - "test din viden",  "karkirurgi status artikel" (ny
         invitation til 2002)
  c. Specialeplanlægningen
6. Planlægning af årsmødet ( Surgical days ): E-kursus og frie foredrag,
    samt generalforsamling inkl. valg til bestyrelsen og til andre poster.
7. andre indkomne  sager

     a. formanden

     b.  sekretæren

8. evt.

9. næste møde

 

 

TVS bød indledningsvis velkommen til Henrik Sillesen og Jes Sandermann fra Uddannelseudvalget, de deltog i bestyrelsesmødet for at gøre status over arbejdet med common trunk og de nye målbeskrivelser.

 

Ad 2:

   Referatet blev godkendt

Ad 3:

   Ved HS blev der refereret fra arbejdet med common trunk.

   Der er udarbejdet en oversigt over de kliniske færdigheder man ønsker at opnå i løbet af den 12 måneder varende common trunk (CT). Endvidere planlægges et teoretisk modul , indeholdende kirurgisk patofysiologi og traumatologi samt et færdighedsudviklende modul i operativ kirurgi. I arbejdet med CT blev og bliver det diskuteret , hvorvidt CT skal ligge før eller efter introduktionsuddannelsen (IU).Fordele ved en placering før IU er at den uddannelsessøgende får en mulighed for at bedømme om han/hun egner sig til kirurgi og CT vil med elementer fra de 5 kirurgiske specialer danne et godt grundlag for specialevalg.

   En ulempe ved placering af CT før IU er at det for et lille speciale som karkirurgi vil være svært at rekruttere kommende karkirurger.

   I Bestyrelsen var der enighed om at begge modeller kunne bruges . Dog må man forlange at karkirurgien får en passende eksposition såfremt man vælger at lægge CT før IU.

 

Ad 4:

   JS og OL havde netop været til møde  i SS-regi om emnet. Indtrykket fra mødet , hvor der var repræsentanter fra alle specialer;var at de fleste fortsat efterlyste mere operationelle retningslinier for udarbejdelse af målbeskrivelserne før man gik endeligt i gang med arbejdet. Man fandt det ligeledes formålstjenligt hvis det var muligt at lave en fælles målbeskrivelse for de bløde værdier inden for de kirurgiske specialer.

   Ved mødet blev der fastlagt en deadline til 1/12-01 inden hvilken første spæde udkast skulle ligge klart.

   Mere praktiske oplysninger var at DKKs skulle udpege to personer som skal være kontaktpersoner til SS , her blev JS og OL udpeget. Man opfordrede selskaberne til snarest at søge om de 50.000 kr der er stillet til rådighed for hvert selskab i indeværende budgetår. SS vil stille en fast kontaktperson til rådighed, og man vil oprette et chat forum på internettet.

 

Ad 6:

Programmet er nu ved at være på plads. Sygeplejersekerne har besluttet at deltage i hele vores E-kursus, der løber fra ons. kl 13 til torsdag kl 12.

Vi har fået støtte fra en række firmaer, således at vi kan arrangere et karkirurgisk aftenarrangement onsdag for læger og sygeplejersker, og alligevel holde prisen for e-kurset inkl. sociale arrangementer på 300 kr.

Program for E-kursus, resten af de karkirurgiske samt dagsorden for generalforsamling udsendes snarest.På dagsorden skal der ud overstandardpunkterne tilføjes:

   Relation til DKS , herunder surgical days, samt

   Foreningens love. Ud over spredte trykfejl er der problemer med § 19.

Efter kontakt med sagkyndige (advokater) skal et evt overskud tilfalde almennyttige formål - ellers risikerer foreningen at blive moms og skattepligtig mm. Allan Kornmaaler kommer med en korrekt formulering.

 

  

 

Ad 7:

   Ugeskrift for Læger har igen i år tilbudt alle selskaber at skrive en kort statusartikel om et for specialet centralt emne. Det aftales at HS og TVS forfatter en artikel om varicer.

 

TVS er fra SS blevet bedt om at tage stilling til hvorvidt sclerosering har en plads i varicebehandling. Endvidere ønskes der en vurdering af nødvendigheden af brug af Doppler og Duplex-scanning.

Svaret er vedhæftet .

   Herefter gennemgik man indkommen post, hvor det specielt skal nævnes at AKH deltager i FASs Efterårskonference

   Der har været flere ansøgninger om rejselegater bl.a. fra en afdelingslæge. Dette førte til en diskussion om hvorvidt en afdelingslæge er under uddannelse , hvilket er en betingelse for at modtage legatet. Der var enighed om at afdelingslæger kan modtage disse legater.

   Det blev aftalt at udarbejde faste regler for ansøgningens udformning samt krav om rejsebeskrivelse. For at sikre sidstnævnte blev det aftalt først at udbetale 2. halvdel af beløbet når beskrivelsen er modtaget.

   Endelig fastholder OL ønsket om at udforme DKKSs hjemmeside forhåbentligt på adressen file:///C:/Dokumenter/Mine%20Web-steder/mit_web-sted2/

 

Næste møde aftales til Onsdag 21/11 kl. 10.00. I hører nærmere om stedet.