Referat

Bestyrelsesmøde Rigshospitalet

12.01.00

 

Tilstede:, Torben V. Schroeder (TVS), Ole Liisberg-Larsen (OLL), Allan K. Hansen, Helge Fasting (HF), Jørn M. Jepsen (JMJ), Bent Skov Jensen (BSJ), Anette Klærke

Fraværende: Ole Røder

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden og godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde og fra generalforsamling

2. Meddelelser fra formanden

3. Meddelelser fra sekretæren

4. Speciallægekommissionens arbejde (TVS)

5. Arbejdet i Sundhedsstyrelsen med Lands/landsdelfunktioner (BSJ)

6. DKKS årsmødet 2000. Hvem skal arrangere? Tema?

7. Næste bestyrelsesmøde

8. evt.

 

Referat:

1.       Dagsorden og referater godkendtes. Under dette punkt fulgte bestyrelsen generalforsamlingens vedtagelser op:

·         Uddannelsesudvalg. Bestyrelsen peger på Jes Sandermann, Henrik Sillesen og OLL. OLL kontakter de andre. De udpegede bedes selv formulere forslag til kommisorium. Bestyrelsen ønsker, at man bl.a. arbejder med:

1.        Evaluering af kurser på foranledning af kursusarrangører eller medlemmer.

2.        Medvirke ved formuleringen af de fremtidige uddannelsesregler for karkirurger.

3.        Etablering af fælles forum for afdelingernes uddannelsesansvarlige overlæger.

4.        Løbende overvågning af fase III uddannelsen (oplister m.v.)

·         Lovudvalg. Bestyrelsen peger på HF og William Paaske, som bedes gennemgå lovene og fremsætte forslag til de nødvendige moderniseringer og forandringer. Helge Fasting initierer arbejdet.

2.       Formanden meddelte af DaDLnet ville oprette links til selskabets hjemmeside og fortsatte med at gennemgå forløbet af speciallægekommisionens arbejde. Endnu er slutresultatet uvist, men det ser ud til, at en faglig enighed om, at bl.a. karkirurgi skal være et selvstændigt speciale, er opnået. Usikkert hvordan arbejdsgiverrepræsentanterne vil se på dette. På mødet om dette i forbindelse med DKS´ årsmøde mødte kun få op. Der var enighed om, at arbejde for at gøre karkirurgi til et grundspeciale, ligesom mailkorrespondancen i december blandt en række af selskabets medlemmer også har støttet dette synspunkt.

3.       Sekretærmeddelelser:

·         En henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen om udpegelse af medlem til komite, som skal lave/godkende guidelines for kliniske forsøg besvares af et yngre medlem, som OLL vil finde.

·         TVS og OLL vil arbejde videre med ”Test din viden” til UfL

·         Lægeforeningens tilskud til de videnskabelige selskabers kurser er bortfaldet

4.       se pkt. 2

5.       Der arbejdes nu på en revision af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen vedr. Lands- og landsdelsfunktioner. TVS, BSJ og Eskild Henneberg laver et udkast, som rundsendes til afdelingerne til kommentar. Bestyrelsen drøftede fordelingen af de sjældne operationer og kunne ret hurtigt enes om at indskrænke antallet af afdelinger, som udfører disse indgreb.

6.       Næste årsmøde bliver i Ålborg – Slagelse er ikke interesseret i øjeblikket.

7.       Næste bestyrelsesmøde bliver torsdag d. 25. Maj i Gentofte (lige før SAVSmødet)

8.       Under dette punkt opfordredes arbejdsgruppen vedr. informationsmaterialer til at skynde sig. Man drøftede behovet og mulighederne for at drage endnu mere nytte af Karbaserapporterne i kvalitetsarbejdet

 

6. november 2001

 

Jørn M. Jepsen

Overlæge, Sekretær i Dansk Karkirurgisk Selskab