Referat
Dansk Karkirurgisk
Selskabs bestyrelsesmøde
16.maj-2001 Karkirurgisk afd. RK
Rigshospitalet
Tilstede: Torben V. Schroeder (TVS) , Ole Røder (OR) , Helge Fasting (HF) , Jes Lindholt (JL), Allan Kornmaaler Hansen (AKH), Ole Liisberg (OL) .
Referent: OL , TVS
Dagsorden:
1. Godkendelse af
dagsorden
2. referat fra sidste bestyrelsesmøde
17.jan
3. referat/opfølgen på referat fra extraordinær generalforsamling 20.april
2001
4. status for igangværende aktiviteter
a. konsensusgruppe vedr. UE
iskæmi
b. bidrag til UFL - "test din viden”
c
Specialeplanlægningen
d
Uddannelsesudvalg
5. Planlægning af årsmødet i samarbejde med
de øvrige kirurgiske
specialer
(Surgical days)
6. andre indkomne sager
a.
formanden
b. sekretæren
7. evt.
8. næste møde
TVS byder indledningsvis velkommen til Jes
Lindholt
ad 1:
Dagsordenen godkendes, der foreslås et
supplerende punkt 3b til dagsordenen: bestyrelsens
sammensætning.
ad 2:
TVS og Henrik Sillesen har udarbejdet en annonce
og målbeskrivelse vedrørende et kursus i non-invasiv vaskulær diagnostik. Der
planlægges en enquette til landets afdelinger for at afdække behovet for et
sådant kursus.
De efterlyste papirer fra Niels Johannesen vedr.
patientinformation blev overdraget under mødet.
ad 3:
Formegentlig p.gr.a. distribution af en forkert
fil var det desværre ikke anført i det udsendte materiale at § 2 skulle udgå.
Man fandt det uhensigtsmæssigt at opdele den nye
§ 2 i 2a og 2b , dette ændres således at §2a bliver §2 ,§2b bliver §3 og § 9
derved fortsat er §9. Lovene vil blive set igennem en sidste gang af HF og sendt
ud sammen med referatet fra den ekstraordinære generalforsamling.
Ifølge de nye love er der en næstformand. Da AKH
af bestyrelsen vil blive opstillet som kandidat til formandsposten på næste
generalforsamling, hvor TVS afgår, besluttede en enstemmig bestyrelse, at udpege
AKH som næstformand. Skulle der til generalforsamlingen opstille en anden og
bliver denne anden valgt som formand, er AKH indstillet på at måtte træde ud af
bestyrelsen.
ad
4:
a.
der uddeles
referat af konsensusgruppemøde afholdt den 8.maj
b.
er endnu ikke
på plads
c.
AKH anfører at
der for renal og mesenterial PTA fortsat ikke er sket centralisering ,på trods
af at dette ville bedre kvaliteten i både udredning og behandling. En stramning
fra bestyrelsens side ville være et godt signal. Et pålæg fra sygehusledelsen er
nok nødvendigt for at komme det frie initiativ til livs.
d.
Henrik
Sillesen og Jes Sandermann har været til 3 møder vedrørende common trunk for de
kirurgiske specialer. Man er blevet enig om at beskrive en common trunk af ca. 1
års varighed. Til næste møde den 31 maj skal de enkelte selskaber formulere
hvilke kompetancer der anses for nødvendige for alle
kirurger.
Ad
5:
TVS har følt det noget
tungt at få kirurgisk selskabs formand i tale omkring fordelingen af de
indtægter der kommer fra afholdelse af Surgical Days. Det er nu blevet lovet at
DKKS holdes skadesløse. AKH mailer en liste til TVS over
udstillere.
Vores program til
Surgical Days er ved at tage form. Janet Powell inviteres som foredragsholder
fredag 23/11-01 kl 13.00. E-kurset får titlen ”Risk factor management” med
forslag om følgende foredragsholdere.
Martin Døssing
(rygning) , Erling Falck (aterosklerose), Bente Klarlund (motion) , Henning Bech
Nielsen (DM) , Steen Stender (kolesterol) , Ib Abildgård (hypertension) , Arne
Astrup (kost) .
Det foreslås at Henrik
Sillesen samler foredragene til konklusion.
ad
6:
Post fra Flemming Moesgård vedrørende
opdatering af CME , samt et eksemplar af en ny bog til brug ved kursus i
laparoskopisk kirurgi. Bogen har nydeligt lay out og kunne meget vel virke som
inspiration til et lignende skrift til brug ved det karkirurgiske kursus. Det
skal undersøges om Niels Bækgård fortsat er interesseret i at skrive vores
kursusvejledning (grisekursus).
Vedrørende kontingentsatser for år 2001
, termen privatiserende medlemmer skal udgå.
Fra SS er der modtaget brev vedrørende
supplerende kriterier ved vurdering af yngre læger til ansættelse i
undervisningsstilling.
TVS vil skrive brev til hjerteforeningen
med oplysning om hvem der har modtaget stipendiat som tak for det økonomiske
bidrag.
TVS skriver brev til FAS om at vi nu er
et selvstændigt speciale.
ad
7:
Forslag om at rejsestipendiater først
udbetales når referatet fra rejsen er skrevet. Man skal fortsat aflevere et kort
CV,redegøre for formålet ved turen,samt vedlægge budget. Dette skal der gøres
opmærksom på når vi udsender lovene og
referatet fra den extraordinære generalforsamling.
Det foreslås at Henrik Sillesen og Jes
Sandermann inviteres til næste bestyrelsesmøde for at få en generel diskussion
som oplæg til udarbejdelse af målbeskrivelserne. OL sender de nye retningslinier
ud som mail.
SAVS møder foreslås holdt i hovedbyerne og gerne med
yngre foredragsholdere.
Det diskuteres om Trysil mødet kunne
bruges som et fælles nordisk uddannelsesmøde.
ad
8:
Næste møde 30 / 8 kl. 16.00 Rigshospitalet, dagen før årets
RH-symposium.
Ole
Liisberg