Referat fra bestyrelsesmøde i Dansk Karkirurgisk Selskab

 07.10.02 Rigshospitalet

 

Til stede :Allan Kornmaaler Hansen (AKH) ; Torben V Schroeder (TVS) ;

Jes Lindholt (JL) ; Ole Liisberg (OL) ; Ole Røder(OR).

Afbud:                       Helge Fasting

 

Referent:                      OL

 

Dagsorden :

 

1. Godkendelse af dagsorden

 

2. Referat fra sidste bestyrelsesmøde 28. august 2002.


3. Det kommende møde og generalforsamlingen i Odense

 

4. Udpegning af ny inspektor

 

5.  Nye bestyrelsesmedlemmer og tillidsposter

 

6.  Dansk Kirurgisk Selskab i fremtiden.

 

7. Henvendelse fra Dansk Medicinsk Selskab vedrørende ”sygdomsspecifikke

    standarder og indikatorer."

 

8. Hjemmesiden file:///C:/Dokumenter/Mine%20Web-steder/mit_web-sted2/

 

9. Andre indkomne  sager:

     a.            formanden

     b.      sekretæren

 

10. Evt.

 

11. Næste møde.

 

12. Patientvejledninger

 

ad 2:

Referatet godkendes. Dog påpeger JL at HF skulle udarbejde patientvejledning for trombolyse.

Ad 3:

Kursusafgift og transport betales for de foredragsholdere der er medlemmer af selskabet, middagen skal de selv betale. I alt 12 sponsorer har meldt sig af disse er 3 hovedsponsorer. Dette svarer til antallet af sponsorer ved sidste møde i Ålborg.

Mange sygeplejersker har ytret ønske om at deltage i E-kurset , de er selvfølgelig velkommne.

Generalforsamlingen fastholdes til kl. 14 – 16 , der kan dog komme ændringer i lørdagsprogrammet da ikke mange har anmeldt foredrag. Vi skal søge at finde mulige foredragsholdere.

Sekretæren har desværre glemt at annoncere generalforsamlingen i Ugeskrift For Læger 5 uger før. Generalforsamlingen afholdes alligevel

Dagsordenen til generalforsamlingen gennemgås (se vedhæftede fil)

Ad 4:

For at fordele inspektorerne mellem regionerne foreslår bestyrelsen OR som den tredie inspektor. De to øvrige er som hidtil Niels Bækgaard og Helge Fasting.

Dette konfirmeres på generalforsamlingen.

Ad 5:

          Bestyrelsen foreslår Henrik Sillesen som næstformand, Anette Klærke som kasserer.

Ad 6:

            AKH har været til møde med de øvrige kirurgiske selskaber om DKS’s fremtid

          Her kritiserede han primært den måde DKS’s nye love var udarbejdet på, lovudvalget var ikke blevet hørt. AKH slog et slag for at DKS blev bibeholdt som politisk paraplyorganisation med et lavere kontingent. Der var dog mest stemning for at DKS nu skulle være selskab for specialet kirurgi. Kirurgisk forum skulle så være det fælles talerør. DKS kommer med et udspil og der vil blive afholdt et nyt møde.

Ad 7:

DMS Ønsker at DKKS udpeger de hovedsygdomme der primært skal have beskrevet ” Det gode patientforløb” Der var enighed om Carotis, AAA, UE iskæmi og Varicer.

Ad 8:

            Patientvejledningerne vil blive lagt på hjemmesiden når de er udarbejdede.

Ad 9:

          William Paaske har forespurgt om Jørgen E Lorentzen fortsat vil stå for A-kurset. Hvis ikke foreslår han at det går på omgang mellem regionerne, Skejby vil gerne starte. Bestyrelsen vil snakke med Lorentzen og bifalder i øvrigt Paaskes forslag.

 

AKH gør opmærksom på at der snart kommer stillingsopslag vedrørende sagkyndige konsulenter til patientklagenævnet.

 

 

Ad 10:

TVS og LPJ har været til møde om DRG, her fremgik det hvor vigtigt det er at man undersøger hvilke takster de forskellige kodninger giver, man risikerer at snyde sig selv. Beregninger kan foretages i http://visualdkdrg.sst.dk/ på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Ad 11:

Næste møde tirsdag den 21 / 1 – 03 kl. 11.30 på RH, her inviteres afgåede og nye bestyrelsesmedlemmer samt revisor.

Ad 12:

          Alle har udarbejdet de vejledninger de skulle. Dispositionen var meget uens og der var uenighed om hvor detaljeret man skulle skrive.

Karkirurgisk afdeling på RH har fået et firma til at lave en hjemmeside. Firmaets disposition er let tilgængelig for patienterne. Det vedtages at alle skriver deres vejledninger om så de passer i denne skabelon . Når dette arbejde er gjort mailes vejledningen rundt så vi er forberedt til en fælles vurdering og tilretning ved næste bestyrelsesmøde.

Når vejledningerne er klar fra vores side, vil vi bede en professionel læse dem igennem for at rette sproget til.

 

 

Venlig hilsen

 

Ole Liisberg