Referat fra Bestyrelsesmøde i DKKS 29. januar 2004  Hesselet fyn.

 

Til stede:     Henrik Sillesen HS , Allan Kornmaaler Hansen AKH , Ole Røder OR

        Karl Egon Larsen KEL , Katja Vogt KV , Ole Liisberg OL

Afbud :        Anette Klærke , Jes Lindholdt

 

Dagsorden :

1. Godkendelse af dagsorden

 

2. Velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer

 

3. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde. 23. oktober 2003

 

4. Generalforsamlingen i Viborg

 

5. SAVS, ESVS

 

6. Kir. fællesmøde

 

7. KVIK

 

8. Nyt fra uddannelsesudvalget

 

9. Hjemmesiden

 

10. Rejselegater  på baggrund af nedenstående mail fra Anette Klærke:

 

Jeg vil gerne have føjet et punkt til dagsordenen vedr. rejselegater.

Det sker hyppigt, at legatmodtagerne først meget sent sender bilag mhp udbetaling. En enkelt først 8 måneder efter hjemkomst fra Charring Cross mødet i april 2003. Det vanskeliggør at få afsluttet regnskabet indenfor det gældende regnskabsår og medfører nu et "underskud" på legatkontoen på godt 8000,-kr for i år. (Så vidt jeg ved, har vi dog endnu ikke fået lovning på penge fra Hjerteforeningen, så beløbet må indtil videre tages fra DKKS´s kasse). Det kan godt være, at det til dels er min fejl, men jeg regnede ærlig talt med, at vedkommende ikke havde været af sted.

Jeg foreslår at legatmodtageren skal have indsendt bilag mm senest 30 dage efter kurset/kongressen er afholdt. Vil I venligst diskutere det ved mødet.

 

11.  Andre indkomne  sager:

     a.                formanden

     b.                sekretæren

 

12. Evt.

 

13 . Næste møde.

 

 

 

 

Referat

 

Ad 1.            Dagsordenen godkendes

 

Ad. 2. HS byder velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer, HS forventer et år med stor aktivitet i bestyrelsen i  forbindelse med implementeringen af den nye uddannelse.

 

Ad 3+4.

            Referatet fra sidste bestyrelsesmøde og generalforsamlingen var ikke kommet alle i hænde. De omdeles og  godkendes begge.

AKH påpeger at referat fra sidste bestyrelsesmøde og referat fra generalforsamlingen udkom alt for sent, der skal strammes op ellers må sekretæren frasige sig posten.

Dette tages ad notam.

 

Ad 5.  

 

SAVS :Håkon Persson overtager posten som generalsekretær i SAVS efter HS, Helge Fasting bliver formand. Næste møde ligger midt i maj, det skal annonceres via hjemmesiden inden 10 februar af hensyn til rettidig varsling af generalforsamlingen. Mødet ligger i Helsingborg.

            HS håber at søgningen til SAVS møderne vil øges efter der er tilknyttet kurser, især er det vigtigt at flere unge får mulighed for at deltage.

           

ESVS : Dette års møde er i Innsbruck. Næste år er mødet i Helsingfors, det bliver det første møde hvor HS er med i planlægningen. Nyt til Helsingfors mødet bliver introduktion af ”state of the art” forelæsninger. Man har ment der var et behov for sådanne for at bryde den lange række af meget specialicerede foredrag der kunne forekomme monotone. Mødet bliver endvidere komprimeret tidsmæssigt idet kurser køres sideløbende.

            Flere kurser med privat tilsnit har forespurgt ESVS om man måtte bruge deres logo ved annoncering. Dette ville kræve en indgående analyse og godkendelse af kurset , ESVS ønsker næppe dette. HS fremfører at ESVS er interesseret i at sætte mere focus på uddannelse, man kunne forestille sig at dyre hands on kurser med fantomer kunne ligge i ESVS regi.

            Den europæiske specialist eksamen er endnu ikke taget af nogle danskere, det forventes at  adgangskravet om udført colonkirurgi falder bort.

            Medlemsantallet af ESVS er stigende, nu godt 1700, der er dog for få danske medlemmer. Det er en skam at specielt de juniore medlemmer af selskabet ikke melder sig ind i ESVS, det koster kun ca. 300 kr årligt, for de penge får man tidsskriftet og mulighed for rejsetilskud.

            AKH  forspørger om ESVS er blevet spurgt om de vil støtte oversættelsen af vores målbeskrivelse ti engelsk. HS vil afvente at undersøge dette til han er tiltrådt.

Ad 6.   HS har være inviteret til møde i Kirurgisk Forum og Kirurgisk Fællesråd, kunne kun deltage i sidstnævnte. Dette møde havde meget focus på gastroenterologiske  problemstillinger og man kunne overveje vigtigheden af at deltage, imidlertid virker rådet fornuftigt i en tid hvor vi skal samordne uddannelsen. På mødet blev HS bekendt med at man har foreslået sårheling som nyt fagområde, han undrer sig over at Dansk Karkirurgisk Selskab(DKKS) ikke har været hørt i denne sag og beder om at dette sættes på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde. HS vil deltage i rådets møder fremover.

Ad. 7   KVIK har nu været på alle afdelinger, det er uvist hvor mange der går med i analysen, planen er at der skal arrangeres et fællesmøde mellem de afdelinger der deltager, mødet bliver i marts.

Ad. 8.  DKKS har modtaget brev fra Rådet for Lægers Videreuddannelse, der skal fra hver region udpeges et medlem fra et universitetssygehus og et fra et ikke-universitetssygehus, en yngre læge samt en fra selskabet, til et landsdækkende bedømmelsesudvalg for den lægelige videreuddannelse KV påtager sig posten som yngre læge, Jes Sandermann vil blive spurgt om han vil tage den sidste post, vil han ikke påtager AKH sig opgaven. Man må konkludere at ikke alle afdelinger bliver repræsenteret i dette udvalg.

            Der er mange problemer med at gennemskue økonomien i de fokuserede ophold

            Dansk Radiologisk selskab og sekreariaterne der hører under amterne vil ikke acceptere at en karkirurg under uddannelse skal bruge 3 mdr. på en radiologisk afdeling. I det landsdækkende udvalg har man fra karkirurgisk side således overvejet at indgå et kompromis på 4 uger. Dette vil medføre at kravene i målbeskrivelserne skal nedjusteres.

 

Ad. 9.  Der aftales 3-4 reminder-mails årligt ,til medlemmerne om at tjekke hjemmesiden.

 

Ad. 10. Se ovenfor under dagsorden. Der aftales en forældelsesfrist på 30 dage for aflevering af kvitteringer. Det aftales at rejsebeskrivelser skal indeholde referat af det foredrag der har gjort størst indtryk på turen. Disse ændringer rettes på hjemmesiden.

 

Ad 11. HS er inviteret med til at ændre Dansk kardiologisk selskabs referenceprogram for forebyggende behandling.

 

Ad. 13. KAS Gentofte 27 / 5 - 04  kl. 15.00

 

 

Med venlig  hilsen

Ole Liisberg

Sekretær i Dansk Karkirurgisk  Selskab